Fra bøder til bonus – og forskellen på ord og handling
22. oktober 2025 – Skrevet af Morten Skovlund
Fra bøder til bonus – og forskellen på ord og handling
Da jeg i 2019 sagde til Vejle Amts Folkeblad, at det var “tæt på en skandale”, var det ikke for at skabe en overskrift. Det var, fordi det faktisk var tæt på en skandale.
Vejle Spildevand – et kommunalt ejet selskab – måtte betale bøde, fordi vi ikke tog nok elever. Samtidig talte vi i kommunen om, at vi skulle skabe flere faglærte og give de unge bedre uddannelsesmuligheder. Der var noget, der ikke hang sammen.
Jeg rejste problematikken i bestyrelsen
Jeg sad dengang som menigt bestyrelsesmedlem – valgt af byrådet – og fandt det dybt problematisk, at vi som offentligt ejet virksomhed ikke selv levede op til det ansvar, vi kræver af andre. Derfor rejste jeg sagen i bestyrelsen.
Forklaringerne var mange: “Det plejer vi ikke at gøre.” “Reglerne er svære at gennemskue.” “Vi har ikke opgaver, der egner sig til elever.” Men i virkeligheden handlede det ikke om regler. Det handlede om vilje – og om retning.
Bestyrelsen tog diskussionen alvorligt. Der blev skabt en ny tilgang, hvor vi begyndte at tænke i opgaver, praktikforløb og fælles ansvar. Og i dag står Vejle Spildevand et helt andet sted: Vi tager elever – faktisk flere end vi skal. Vi får bonus i stedet for bøder. Og vigtigst af alt: Vi har fået unge mennesker ind, som bringer energi, idéer og faglig stolthed med sig.
Det, der begyndte som en pinlig sag, er blevet en styrke. Og det viser, hvad politik kan, når det bliver omsat til handling.
Det gør en forskel, hvem der sidder i byrådet
Jeg bliver ofte spurgt, om det egentlig gør en forskel, hvem der sidder i byrådet. Og ja – det gør det. Forskellen ligger netop her: i om man tager ansvar for de unge og fremtidens arbejdskraft, eller overlader det til markedet og håber, at det løser sig selv.
I Socialdemokratiet har vi altid ment, at kommunen skal gå forrest. Når vi stiller krav til erhvervslivet om at tage lærlinge, skal vi selv gøre det samme. Når vi taler om at sikre flere faglærte, skal vi skabe rammerne for det – ikke bare gentage målsætninger. Det handler om troværdighed, og om at politik ikke kun skal være holdninger, men handlinger.
Et ansvar, der rækker bredere
Historien om Vejle Spildevand er ikke enestående. Den kunne lige så godt handle om ældreplejen, hvor vi stadig mangler elever – men hvor potentialet for læring og udvikling er enormt. Eller om de tekniske forvaltninger, hvor unge håndværkere og teknikere kunne være en del af den grønne omstilling i praksis. Eller om vores daginstitutioner, hvor pædagogstuderende og PA-elever fortjener et ordentligt praktikforløb og faglig sparring i stedet for blot at blive ekstra hænder i hverdagen.
Og når vi som kommune sender millioner ud i udbud, kunne vi samtidig bruge den mulighed til at stille krav om lærlinge og lokale job. Det kræver ikke flere reformer. Det kræver mod – og et byråd, der prioriterer mennesker over systemer.
Fra ord til handling
Da jeg rejste sagen i 2019, vidste jeg ikke, hvor meget det ville flytte. Men jeg vidste, at vi måtte starte et sted. I dag kan jeg se resultatet: Vi gik fra bøder til bonus. Fra undskyldninger til resultater. Fordi nogen gad tage fat – og fordi politik blev brugt til det, det skal: at skabe forandring.
Så ja, det gør en forskel, hvem der sidder i byrådet. For forskellen mellem dem, der vil forklare – og dem, der vil handle – er ikke et spørgsmål om temperament. Det er et spørgsmål om retning. Og den retning afgør, om vi får flere bøder – eller flere unge, der får en chance.