Fra græsørken til livsrum – mit forslag til en ny og helt lokal grøn trepart i Vejle

14. oktober 2025 – Skrevet af Morten Skovlund

Fra græsørken til livsrum – mit forslag til en ny og helt lokal grøn trepart i Vejle

Mange erhvervsområder i Danmark ligner hinanden: klippegræs, asfalt og hegn. Ordenligt – men også livløst. Bag de mange hegn findes ofte grønne græsørkener, hvor hverken bier, fugle eller smådyr kan finde vej ind. Dermed fratager vi naturen… naturen.

Men i Vejle kan vi noget andet – og jeg vil gøre det muligt. Vi vil skabe livsrum – ikke kun for mennesker og virksomheder, men også for naturen. Derfor foreslår jeg, at vi etablerer en helt lokal grøn trepart for biodiversitet på erhvervsjord: et samarbejde mellem kommunen, virksomhederne og civilsamfundet. Formålet er at skabe sammenhæng, spredningskorridorer og nye fortællinger om, hvordan erhverv, boligområder og natur faktisk kan styrke hinanden.

Når naturen får nøglekort til erhvervsområderne

Den lokale grønne trepart skal ikke forveksles med den nationale grønne trepart, hvor regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening forhandler om rammerne for klima, natur og arealanvendelse. Den nationale aftale sætter de store mål og retningen for Danmark – men det er lokalt, at forandringen også skal ske.

Derfor skal Vejles grønne trepart være et supplerende og konkret samarbejde, hvor vi gør ambitionerne til virkelighed på jorden – mellem virksomheder, foreninger og kommunen. Selv når vi nationalt når i mål med klima- og naturaftaler, vil der stadig mangle biologiske forbindelser i landskabet. Naturens arter skal kunne bevæge sig, finde føde, levesteder og hinanden. Det kræver spredningskorridorer – og dem kan vi skabe dér, hvor der i dag kun er græs og hegn.

Fra græs til liv – både på erhvervsjord og i boligområder

Flere virksomheder i Vejle er allerede i gang. Hos Sindby har man omdannet tidligere græsmarker til natur med hjemmehørende arter. Kameraer har fanget rovfugle, ræv – og endda en rålams fødsel. Det viser, hvor hurtigt naturen vender tilbage, når vi giver den plads.

Hos Frode Laursen har man tænkt biodiversitet ind i hele virksomhedens område. Det er en del af deres ESG-arbejde, og medarbejderne mærker forskellen – flere blomster, mere liv og et grønnere arbejdsmiljø. Og vigtigst: det er hverken langhåret, besværligt eller dyrere end traditionel græsslåning.

Men potentialet stopper ikke ved erhvervslivet. Også mange grundejerforeninger står med store, åbne græsarealer – ofte klippet tæt, men uden biologisk værdi. Her kan de samme principper bruges: hjemmehørende arter, blomsterstriber, små beplantninger og fælles naturpleje. Sådan kan boligområderne blive en del af de spredningskorridorer, som forbinder fjord, skov og by.

Jeg ser det selv i Skibet, hvor jeg bor. Her er de senere år skudt kvashegn, små miniskove og naturlige hjørner op i flere dele af byen. De har brudt monotonien i de endeløse, lavt klippede græsmarker – og åbnet øjnene for, hvor stor forskel det gør, når naturen får lov at fylde lidt mere. Det er levende, lokalt og let at gøre – og et eksempel på, at fællesskaber kan drive forandring.

Kommunens rolle som katalysator – naturen skal komme først

Kommunen kan – inden for styrelsesvedtægterne – spille en aktiv rolle ved at lade naturen komme først og skabe de bedste rammer for lokale initiativer. Det kan vi gøre ved at:

• støtte etablering af biobanker med hjemmehørende arter, så vi får stærke kilder til genetisk mangfoldighed
• stille kommunale randzoner til rådighed som bindeled i de kommende spredningskorridorer
• indarbejde biodiversitet i lokalplaner og erhvervspolitik, så naturhensyn tænkes ind fra start
• etablere et biodiversitetsnetværk for virksomheder og grundejerforeninger, hvor erfaringer kan deles og idéer vokse
• tilbyde rådgivning og fælles plejeplaner, så indsatsen bliver let tilgængelig og praktisk gennemførlig

Derudover kan vi bruge de eksisterende puljer i Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati til at hjælpe lokale fællesskaber og virksomheder med at komme i gang – præcis som vi allerede gør med projekter i byer og landsbyer. Sådan kan vi skabe et simpelt, frivilligt system, der både passer ind i erhvervslivets drift og naturens rytme – og som kan vokse nedefra.

Fra pynt til sammenhæng

Det næste skridt bliver at forbinde initiativerne. Når naturen omkring erhvervsjord, boligområder og kommunale arealer hænger sammen, skaber vi levende korridorer for insekter, fugle og planter. Det bliver et afgørende supplement til projekter som Sund Vejle Fjord 2.0 – og til den nationale grønne trepart, der sætter rammerne, men ikke kan skabe de lokale løsninger alene.

Det handler ikke om pynt – men om funktionel natur. Om at give naturen adgang til erhvervsområderne – og virksomhederne adgang til naturens værdi.

En grøn gevinst for alle

Den lokale grønne trepart skaber værdi på flere niveauer. Virksomhederne styrker deres ESG og omdømme og får et grønnere brand, der tiltrækker både kunder og medarbejdere. Grundejerforeninger og borgere får trivsel, engagement og nye fællesskaber omkring naturpleje. Og kommunen får mindre vedligehold – og mere natur.

For her skal naturen komme først. Det er naturen, der binder det hele sammen – både de grønne partnerskaber, de nye fællesskaber og fremtidens erhvervsområder.

Det er et projekt, der giver mening – både på bundlinjen og i maven. Og det begynder ikke i ministerierne. Det begynder lokalt. I Vejle. På erhvervsjord – og i boligområder som Skibet. Mellem mennesker, natur og fællesskab. 🌿