Vejle kan mere – hvis væksten sker med omtanke | Morten Skovlund
Vejle kan mere

Hvis væksten sker med omtanke

Vækst skal løfte fællesskabet – ikke slide på det. Vejle kan mere, hvis vi tør tænke langsigtet og planlægge rettidigt. Derfor skal vi planlægge kapacitet i skoler, dagtilbud, idrætsfaciliteter, infrastruktur og grønne områder, så hverdagen hænger sammen, når vi bliver flere.


I Vejle er der ikke opført en ny folkeskole i omkring 40 år, og flere skoler presses til at blive firesporede. I denne valgperiode er der – med pres fra Socialdemokratiet – afsat midler til at kunne igangsætte byggeri af en ny daginstitution hvert år. Næste skridt er at sikre, at både skoler, institutioner og idrætsfaciliteter udvikles i takt med befolkningen – og at byudvikling sker dér, hvor kapaciteten allerede findes, også hvis tempoet andre steder bliver lidt langsommere.

Byudvikling med plads til velfærd

Nye boligområder giver flere borgere – og dermed større behov for skoler, pasning, sport og grønne områder. Uden rettidig planlægning risikerer vi at bygge os ind i problemer.

Jeg vil arbejde for:
  • At nye boligområder først godkendes, når der er planlagt kapacitet til skole, dagtilbud og idrætsfaciliteter.
  • At vi prioriterer byudvikling, hvor kapaciteten allerede findes – også hvis tempoet andre steder sænkes.
  • At velfærd og fællesskab tænkes ind i byudviklingen fra start.

Infrastruktur og mobilitet til en voksende kommune

Flere borgere betyder mere trafik. Uden god planlægning får vi kø, støj og usikre veje – både i byerne og på landet.

Jeg vil arbejde for:
  • At nye bolig- og erhvervsområder får kollektiv trafik fra starten.
  • At vi sikrer trygge skoleveje, også når trafikken stiger.
  • At vi udbygger cykelstier og grønne forbindelser, så bilen ikke altid er førstevalg.

Grøn vækst frem for grå vækst

Vækst skal ikke ske på bekostning af natur og klima.

Jeg vil arbejde for:
  • At nye byggerier planlægges med grønne områder, naturbeskyttelse og regnvandshåndtering.
  • At vi udvikler eksisterende byområder før vi bygger på ny jord.
  • At væksten bruges som løftestang til bæredygtige løsninger, der holder i generationer.

Langsigtet planlægning frem for brandslukning

Mangel på rettidig planlægning koster både på økonomien og på hverdagskvaliteten for borgerne.

Jeg vil arbejde for:
  • At vi har 10–20 års fremsyn i by- og velfærdsplanlægning.
  • At vi undgår dyre, kortsigtede løsninger som overfyldte skoler og midlertidige pavilloner.
  • At vækst er et middel til bedre livskvalitet i hele kommunen – ikke et mål i sig selv.