Debatindlæg gennem tiden
Skarpe indspark, personlige vinkler og politiske visioner – direkte fra spalterne
🗞 Hvorfor debatindlæg? Jeg bruger debatspalterne til at dele mine holdninger og kæmpe for de sager, jeg brænder for. Her kan du læse nogle af de indlæg, jeg har skrevet – og få indblik i, hvordan jeg arbejder for at skabe et mere menneskeligt og handlekraftigt Vejle.
🛠️ Vejle kan mere – og nu har vi friheden til at bevise det
Læserbrev: Med den nye beskæftigelsesreform får kommunerne langt større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Det betyder, at vi kan handle tidligere og mere målrettet - især over for de unge, vi kender bedst.
Som UU-vejleder har jeg fulgt mange unge gennem deres STU (Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse). Jeg ved, hvor meget de drømmer om at høre til og blive anerkendt for deres indsats. Derfor er det en stor skuffelse, når de - trods motivation og afklaring - ender i en venteposition, der kan trække i årevis.
I Vejle har vi unge, der afslutter STU med en klar arbejdsidentitet og et stort ønske om at bidrage - ofte via et fleksjob. Alligevel ser vi, at mange bliver fastholdt i lange afklaringsforløb, mens de lever af ydelser tæt på fattigdomsgrænsen. De har brug for støtte - og adgang til fleksjob, så snart de er klar.
Vores medarbejdere kender de unge og har fulgt dem tæt i flere år. Vi skal turde bruge den viden så tidligt som muligt. Erfaring og forskning viser, at tidlig, tværfaglig afklaring styrker både jobfastholdelse og trivsel.
Derfor bør vi i Vejle bruge reformens frihed til at udvikle en lokal model, hvor fleksjob bliver et tidligt og realistisk mål. Det kræver koordination og opfølgning - men det betaler sig både menneskeligt og økonomisk. Når vi afklarer hurtigt, forebygger vi passivitet og styrker livskvaliteten hos den unge.
Det handler ikke kun om job og ydelse, men om fællesskab og værdighed. Jeg tænker på Peter (fiktivt navn) - en tidligere STU-elev, der i dag arbejder nogle timer i en lokal dagligvarebutik. Han møder op i arbejdstøj, bærer navneskilt og har ansvar - og han stråler. Sidst vi talte sammen, fortalte han, at han havde sparet op og købt sin egen bil. Med to tommelfingre i vejret viste han, hvad det betyder at være "rigtig ansat".
Hvis vi tør bruge vores medarbejderes faglighed og afklare fleksjobpotentialet tidligere, vil flere virksomheder åbne dørene.
Vi har alt, hvad vi skal bruge i Vejle: dygtige medarbejdere, stærke faglige miljøer og vilje til at lykkes. Nu har vi også friheden. Vejle kan mere - og det skal vi bevise nu. (Forkortet, red.)
❤️ Far og søn følges til kampene: At være fan af VB er mere end fodbold
Vejle Boldklub har været en del af min hverdag siden gymnasietiden. Da det nye stadion blev bygget i 2008, købte jeg sæsonkort sammen med min gode ven Dúi. Vi fulgte vores klub, og vi har bandet og jublet - som man nu engang gør - men vi blev ved. Det gør vi stadig, bare på lidt andre præmisser. For det er klubånd i solskin og troskab i regn. Sådan har det altid været.
Da Dúi flyttede tilbage til Island, gik der et par år, hvor jeg passede hans pladser. Og en dag begyndte min søn, Magnus, at tage med. Nu er han min faste fodboldmakker på fjerde år. Han er snart 11 år. Vi har været til stort set alle kampe i denne sæson - både hjemme og ude. Selv en sen aftenkamp i Aalborg, med risikoen for et afgørende nederlag, skræmte os ikke væk. Da vi kørte hjem den aften, fortalte Magnus, at han nu kun manglede to superliga-stadions i denne sæson: Aarhus og Farum.
Men det her handler ikke bare om kampe og resultater. Det handler om alt det, der sker rundt om. Den følelse af fællesskab, der følger med. Som når man kan samle til en fanmarch gennem byen til sæsonens sidste hjemmekamp - alene fordi man har sikret sig status quo, eller gensynet på udebaneafsnittene.
Glæden ved at se sit barn være tryg og hjemme på stadion. Og stolt, da han i lørdags til fanmarch på gågaden spottede VB's fankoordinator, Anders, og løb hen for at hilse. Anders gav ham en highfive - og kiggede sig instinktivt over skulderen for at sikre sig, at Magnus ikke var alene. Det er sådan noget, der gør indtryk. Ikke kun på min søn - men også på mig som far.
Derfor betyder klubbens DNA noget. For Byen. For Holdet. For Historien er ikke bare et smart slogan - det er en leveregel. Og den lever i VB. Ikke kun på banen - men også i det sociale ansvar, klubben tager uden for stadion.
Som i samarbejdet med FGU Trekanten eller kommunens folkeskoler, hvor unge får en ny retning i livet - et pusterum og succes på andre måder. Nogle af dem arbejder i dag i klubben. Andre møder til træning én gang om ugen og går derfra med lidt mere mod på tilværelsen. Jeg har selv set det. Jeg kender nogle af dem fra mit daglige arbejde som uddannelsesvejleder. Det gør en forskel.
Vejle Boldklub er ikke perfekt. Det tror jeg aldrig, nogen klub bliver. Men Vejle Boldklub er noget særligt. Fordi den rækker ud. Fordi den bygger bro. Fordi den tør stå ved, at fodbold handler om mennesker - ikke bare mål, selv når klubben selv kæmper for overlevelse. Og er man i tvivl, kan man bare se på, hvor mange der støtter op kamp efter kamp, selv når vi som hold sætter rekorder i antal tabte kampe i streg.
Derfor håber jeg, at vi aldrig mister det, der gør VB til VB. Vi kan skifte trænere, spillere, taktik - det sker hele tiden. Men klubbens DNA? Den skal vi bevare og værne om.
For min skyld. For Magnus’. Og for alle dem, der har fundet fællesskab og fodfæste i og omkring klubben, og vil gøre det i fremtiden.
Det handler om at høre til - så tak til alle jer i klubben og i fangruppen, der gør det muligt for os andre.
Tak.
🧾 Venstres udsalgstrick med ældreplejen ender med en merudgift på tæt ved tre millioner
Læserbrev: Siden Venstre for en uge siden enten valgte at skifte holdning eller standpunkt omkring tilbagerulningen af besparelserne på seniorområdet, har det ikke skortet på lovprisninger fra venstrefolk om, hvor ansvarlig og rettidig beslutningen om at slagte kernevelfærden i Vejle Kommune i Budget 2024 var.
Også borgmesteren har på de sociale medier ophøjet sidste uges beslutning om tilbagekøb af besparelserne som en "investering" i seniorområdet.
Det tangerer nærmest politisk bluf - ja, det minder om butikkernes manipulation op til udsalg. Her hæver man priserne for så at sætte dem ned på udsalgsdagen og håber, at kunderne ikke opdager det.
For Venstre har målet været at skære dybt i kernevelfærden i de forgangne år - og så her kort før valget drypvis tilføre lidt krummer og forsøge at sælge det som serviceforbedringer.
Men kære Venstre - et af de gamle værdier i det klassiske Venstre var ordentlighed. Og det ville klæde jer at stå ærligt frem og fortælle, at der ikke er kommet så meget som en bøjet femøre mere velfærd til de ældre borgere i Vejle Kommune med jeres trylletrick, end der var, før I unødigt slagtede velfærden i Budget 2024.
Tværtimod! Jeres åbenlyse slingrekurs og frygten for vælgernes dom den 18. november har efter alt at dømme kostet både økonomisk og menneskeligt.
I en redegørelse, jeg har bedt om i forvaltningen, viser det sig, at beslutningen om at gå fra rengøring hver 2. uge til hver 3. uge alene har kostet skatteborgerne i Vejle Kommune over to millioner kroner i ren administration til genvurdering til nyt “serviceniveau”.
Jeg gentager: To millioner kroner.
Penge, der er gået til administration - og dermed penge, der ikke kan bruges til værdig ældrepleje. Penge, der med jeres pludselige klarsyn tragisk synes at være hældt ud i toilettet.
Oveni har serviceforringelserne kostet 15 gode medarbejdere jobbet. Her mener forvaltningen ikke, at der kan regnes økonomi på, hvad afskedigelserne har kostet. Men desuagtet har de menneskelige konsekvenser helt sikkert været store for de berørte - og det er særligt trist, set i lyset af, at Venstre nu er vendt på en tallerken.
For nu skal der findes og ansættes 10-12 medarbejdere - medarbejdere, som alle, der følger med i medierne, godt ved, er en mangelvare.
Og regner man udgifterne til rekruttering, onboarding og andet med, så er det helt sikkert heller ikke en gratis omgang.
Dertil kommer de øvrige besparelser, som Budget 2024 indebar for seniorområdet. Så mon ikke det, at Venstre med flere nægtede at lytte til sund fornuft fra Socialdemokratiet og SF - som sagde, at besparelserne ikke var nødvendige – har kostet borgerne i Vejle Kommune op mod tre millioner kroner i ren administration?
Når det nu inden længe viser sig, at der måske heller ikke bliver underskud på børne- og familieområdet - og måske heller ikke på voksenområdet - så kan vi lave samme øvelse dér.
Så kære Venstre:
Det er for så vidt i orden at beskylde os socialdemokrater for at være uansvarlige og ødsle med andres penge - det er en del af den politiske kampplads. Men indrøm nu over for borgerne, at I blev grebet af stemningen for at vise mandsmod og viljestyrke i Budget 2024 - men at det blev en tabt kamp, der kostede de ældre og borgerne i Vejle Kommune dyrt!
🎓 Skab værdige rammer for et godt ungdomsliv – også for unge med særlige behov
For mange unge er overgangen fra skole til ungdoms- og voksenliv forbundet med spænding, frihed og nye muligheder. For unge med særlige behov – fx unge i STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) – er det en periode, hvor systemer mødes, og hverdagen let risikerer at smuldre.
Alt for ofte hører jeg om unge, der mister deres struktur, kontaktperson og daglige relationer den dag, de er færdige i STU. Og forældre, der står med uvished og frustration. For hvad så? Hvad nu?
Vi skal blive bedre til at sikre, at unge med handicap eller psykiske udfordringer også får et godt ungdomsliv – med fællesskaber, struktur og oplevelser. Et ungdomsliv, hvor de føler sig værdsatte og har noget at stå op til.
Derfor mener jeg, vi bør gentænke vores overgangsforløb. De unge skal ikke efterlades i tomrum. Det kunne fx være i form af brobygningsforløb til beskyttet beskæftigelse, fleksjob eller relevante aktivitets- og samværstilbud – med kendte voksne og i trygge rammer.
Vi har en social forpligtelse, ja – men vi har også en samfundsøkonomisk interesse i, at flere unge får fodfæste. For jo længere tid man står uden for fællesskaber og daglig struktur, jo sværere bliver det at vende tilbage.
Derfor ønsker jeg, at vi i Vejle Kommune tør tage politisk lederskab på den del af ungdomslivet, der sjældent får overskrifterne. Vi skal sikre værdige rammer – og tro på de unge, også når deres livsvej kræver lidt mere støtte.
🎰 Byrådsmedlem og uddannelsesvejleder er bekymret: Gambling er ikke et uskyldigt frikvartersprojekt
Vi taler ikke nok om det: Unge og gambling. Eller spilafhængighed, som det reelt ofte udvikler sig til.
I mit arbejde som uddannelsesvejleder i Vejle Kommune har jeg flere gange mødt unge, hvor det digitale forbrug – især spil og gambling – fylder alt for meget. Det påvirker deres økonomi, deres trivsel og deres uddannelsesforløb. Og det gør mig ærligt bekymret.
I mine øjne er det på tide, at vi som kommune – og som samfund – får øjnene op for, at det her ikke bare er en tilfældig tendens. Det er en stille bølge, der trækker flere og flere unge med sig. For nogle starter det som et spil i frikvarteret eller hjemme på værelset. For andre bliver det en glidebane, hvor man mister kontrollen og penge forsvinder hurtigere, end man aner.
Jeg skriver det her som et menneske, der møder unge hver dag. Men også som byrådsmedlem, der mener, at vi skal turde tage diskussionen. Hvad gør vi lokalt? Hvordan sikrer vi, at vores klubber, skoler og fællesskaber ikke bliver passive tilskuere til en udvikling, der skader de unge?
Jeg tror ikke på løftede pegefingre. Men jeg tror på oplysning, samtaler og rammer. Vi skal turde tale åbent med de unge – og med hinanden – om, hvad gambling gør ved vores hjerner, vores økonomi og vores sociale liv. Vi skal have forældrene med. Vi skal sikre, at vores lærere og pædagoger er klædt på til at spotte faresignalerne. Og vi skal skabe rum i vores ungdomsmiljøer, hvor det er okay at sige: “Jeg har brug for hjælp”.
Jeg har selv oplevet unge, der har stået med gæld, mistet overblik og troen på, at det kunne blive anderledes. Men det kan det. Hvis vi voksne tager ansvar og rækker ud i tide.
Så nej – gambling er ikke et uskyldigt frikvartersprojekt. Det er en voksende udfordring, vi skal tage alvorligt. Jeg håber, flere vil være med.
📣 Læserbrev: Idrætten i Skibet er presset – det er nu, vi skal investere
6. september havde Maria Ballegaard et debatindlæg på vafo.dk med titlen "Vi kan ikke få mere idræt proppet ind i hallen: Kære politikere, hjælp os i Skibet IF med at få mere plads".
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg bor i Skibet, hvor vi som familie har vores dagligdag og fritidsliv. Vores børn har i alle årene gået til gymnastik, og nu går vores søn til fodbold i Skibet IF.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at Skibet er et af de områder i Vejle Kommune, der er vokset mest de seneste år.
Inden længe kommer Kølholt-udstykningen i gang – en udstykning så stor, at man var tvunget til at rykke skoledistriktet, da det ellers ville udfordre Skibet Skole.
S stemte dengang imod lokalplanen – ikke fordi vi ikke ønsker, at flere borgere skal flytte til området, men simpelthen fordi der ikke var styr i penalhuset, hvad angår kapacitet på skole, daginstitution og idrætsfaciliteter.
Det er uordentligt for nuværende beboere og de nye, man gerne vil have til.
Men der er stadig ikke balance i faciliteterne, og inden længe kommer der udstykninger i Nr. Vilstrup, som også hører til skoledistriktet, og hvor mange er gode og aktive medlemmer i Skibet IF.
Samtidig er idrætsforeningen så stærk, at der kommer børn, unge og voksne udefra for at dyrke idræt og tage del i fællesskaberne. Det er fedt.
Når man bor i Skibet og har sin daglige gang herude, mærker man også, at der er kommet flere til, men rammerne er ikke fulgt med.
Det er svært at få plads på holdene. Gymnastikholdene overtegnes hurtigere, end billetter sælges til en Taylor Swift-koncert. Der er mangel på omklædningsrum, slitagen på fodboldbanerne er stor, og til arrangementer er hallen massivt presset.
Til førstebehandlingen af budgettet 4. september talte stort set alle gruppeformænd om en øget inddragelse af civilsamfundet til at løse opgaver for kommunen – opgaver, vi ikke selv har råd eller personale til i fremtiden.
Det helt oplagte ville naturligvis være, at vores idrætsforeninger kan løfte en opgave i forhold til sundhed og trivsel, som de allerede gør nu. Men opgaven kan måske blive større i fremtiden, hvis ikke vi finder råd til investering i bedre velfærd.
Men at tro at det at hælde kommunale opgaver over på et civilsamfund er en gratis omgang, er uklogt, grænsende til dumdristigt.
Det kræver investeringer – i faciliteter og rammer, men også i de frivilliges trivsel og muligheder for at kunne lykkes.
I Skibet IF er der en rigtig god bund af frivillige, der arrangerer et hav af aktiviteter. De gør det ikke for egen interesses skyld, men for at skabe et godt og stærkt lokalsamfund – et samfund, som flere ønsker at flytte til end fra.
Noget, vi som kommune har nydt godt af i grundsalg de seneste mange år.
Men frivilligheden presses, når helt grundlæggende rammer mangler.
Derfor er jeg helt på linje med Marias indlæg og bakker fuldt ud op om, at det "plaster på såret" eller "holdkæft-bolsje", som formand Peter Lærke Ravn kaldte det, der blev givet i budget 2024 på fem millioner kroner til lappeløsninger, veksles til investering i kapacitet og øget trivsel og muligheder for medlemmer og de frivillige i budget 2025.
Sker det, så ved jeg, at netop et område som Skibet og Nr. Vilstrup helt sikkert gerne tage et endnu større ansvar i forhold til at få flere tilknyttet foreningslivet – med alt det gode, det bringer med sig.
Skibet IF's store ønske er også mit ønske til anlægsbudgettet i Vejle Kommune 2025. Kald det sognerådspolitik – det lever jeg med.
For mig handler det om at bakke op om alle dem, der frivilligt gør en kæmpe indsats i Vejle Kommune og giver vores børn og unge muligheden for et aktivt fritidsfællesskab i gode rammer.
Vi skal som kommune overholde vores egen værdi, der siger: "Vi giver mere, end vi tager".