Fællesskab frem for skærmtid – vi skal styrke SFO i Vejle
1. oktober 2025 – Skrevet af Morten Skovlund
Fællesskab frem for skærmtid – vi skal styrke SFO i Vejle
Alt for mange børn i Vejle Kommune kommer hver dag hjem til et tomt hus. Skoletasken bliver smidt i hjørnet, og iPad’en eller computeren bliver tændt. Det er virkeligheden for rigtig mange børn på mellemtrinnet – fordi vores SFO-tilbud enten er for dyre eller for ringe til, at forældrene oplever dem som et reelt alternativ.
Trivselskommissionen har sagt det meget klart: børn trives, når de er en del af fællesskaber. De peger på, at ensomhed, manglende nærvær og overdreven skærmtid er voksende problemer blandt børn og unge. Og de peger på, at vi voksne har ansvaret for at skabe rammer, hvor fællesskabet er en naturlig del af hverdagen. Fritids- og klubtilbud spiller en kæmpe rolle i den sammenhæng. Det handler ikke kun om pasning – det handler om trivsel, fællesskab og forebyggelse.
Når børnene mister fællesskabet
Hos os har vi mærket det helt tæt på. Vores søn Magnus gik i 4. klasse sidste år og var i SFO tre dage om ugen. Han kunne egentlig godt lide det, når han var der, men der var ofte ikke særlig mange af hans klassekammerater. Ofte endte han med at lege med yngre børn – eller føle, at det nærmest var tvang, at han skulle afsted. Alternativet var, at han sad alene derhjemme i flere timer, og så trak skærmen naturligvis.
I år har vi faktisk valgt SFO fra – fordi det nærmest ville føles som et overgreb at sende ham afsted, når han selv oplevede, at det ikke gav ham noget. Dermed står vi i samme dilemma som mange andre forældre: Et barn, der kommer hjem til et tomt hus – ud over hunden – og som ofte skriver, når han lander hjemme, for at høre til muligheder. Et dilemma, fordi vi begge er læreruddannede og godt ved, hvad børn egentlig har bedst af: fællesskab, nærvær og voksne, der er til stede.
Når prisen lukker døren
Vejle er en af de eneste kommuner, hvor der er fuld forældrebetaling på SFO2. Det gør det til en dyr fornøjelse – og når kvaliteten og indholdet ikke følger med, fravælger mange forældre det ganske enkelt. Resultatet er, at færre børn vælger SFO, og fællesskabet smuldrer. Det er en ond spiral, vi skal have brudt. Trivselskommissionen peger netop på, at økonomiske barrierer ikke må afholde børn fra at deltage i fællesskaber – det er præcis det, der sker i Vejle lige nu.
Pædagoger med ild i øjnene – men hænderne bundet
Jeg er ikke i tvivl om, at vi har dygtige pædagoger i Vejle, som brænder for at skabe gode rammer for børnene. De har idéerne og kompetencerne, men de har brug for bedre vilkår og flere ressourcer. Forleden havde vi et godt dialogmøde med det lokale BUPL, hvor netop kvaliteten og mulighederne i SFO var til debat. Her stod det tydeligt frem: pædagogerne kan meget mere, hvis vi giver dem de rigtige rammer.
Trivselskommissionen taler om vigtigheden af de “sekundære voksne” – altså voksne udover forældrene, der kan være rollemodeller, sparringspartnere og skabe tryghed. Netop den rolle kan pædagogerne i SFO udfylde, hvis vi giver dem muligheden.
Når andre kan – kan vi også
Andre kommuner viser, at det kan lade sig gøre. På Frederiksberg valgte man at lave fritidsklubber for de større børn med lavere forældrebetaling – og pludselig steg tilslutningen markant. I Hillerød har man skabt tilbud med masser af aktiviteter, sport og kreativitet – og her er der fuldt hus. Vi behøver ikke opfinde det hele selv. Vi kan lade os inspirere og tilpasse det til vores lokale virkelighed.
Tiden er nu
Vi står med et valg: Enten investerer vi i fællesskaber – eller også overlader vi børnene til skærmen. Jeg mener ikke, det bør være et svært valg. Vi skal turde investere i vores børn – også i timerne efter skoletid. Det kræver både et løft af kvaliteten og et opgør med den høje forældrebetaling, hvis vi skal have flere børn til at vælge SFO til.
Vejle Kommune kan mere – og vores børn fortjener det.