Tale til Julehilsen til Grønland – 30. november 2019


Kære alle

Hvor er det dejligt, at se ud over så mange festklædte og glade mennesker – der er samlet i den by, jeg bor i – Her i DGI Huset i Vejle. 

Det gør mig stolt.

Så en stor tak til Fællesforeningen Inuit for, at holde den traditionsrige “Julehilsen til Grønland” ved lige!

Sidste år blev jeg inviteret til at sende mine julehilsner til Grønland og til jer.

Når man har en kærlighed til det grønlandske folk, den grønlandske kultur og natur – ja til Grønland, så bliver man ydmyg.

At jeg står her igen i år er ingen selvfølge – I skal vide, at det betyder meget og jeg er dybt taknemmelig.

Qujan

I oktober måned var jeg selv tilbage i det Grønland, som er kommet helt ind under huden på mig.
Selvom jeg denne gang rejste uden min familie, fordi jeg var på arbejde, så blev det en af de oplevelser, som gav varme helt ind i kroppen.

Turen gik til Ilulissat og Qasigiannguit – hvor jeg sammen med Foreningen Grønlandske Børn, skulle interviewe unge. 

For at jeg i mit arbejde i Danmark, kan blive klogere på, hvad grønlandske unge tænker om uddannelse og hvad de drømmer om.

Håbet er, at det kan hjælpe flere tilflyttere med grønlandsk baggrund ind i uddannelse og job i Danmark.

Hver gang jeg er i Grønland – rammes jeg af, hvor venlige, imødekommende, umiddelbare og ikke mindst hjertevarme alle er. 

Jeg tror, at alle mine smil blev gengældt – og jeg fik endnu flere retur.

Jeg har dyb respekt, for alle de unge jeg talte med på Efterskolen Villads Villadsen i Qasigiannguit, de unge I ilulissat fra Saapiik Projektet og ved Majoriaq.
Unge, der uden at tøve, stillede op for at gøre mig klogere, uden selv at få noget igen.

Unge mennesker, for hvem det at tage på efterskole eller uddannelse langt væk fra familie og venner – stiller mange danske unges udfordringer med uddannelse, i et helt andet lys.

Det er en stor erkendelse, at sidde i Danmarksflyveren på vej hjem, og nå frem til, at man på ti dage, har fået så meget viden med sig, så meget at tænke over – som jeg aldrig nogensinde kunnet have læst mig til i en bog. 

Alene fordi, jeg satte sig ned og lyttede, var oprigtig nysgerrig – og ikke mindst udviste respekt!

Men jeg bliver også rigtig trist inden i, når jeg hører, hvordan den grønlandske ungdom bekymrer sig om risikoen for, at blive mødt af fordomme fra danskere.
Men også – hvordan deres egne fordomme mod danskere, dermed bremser deres drømme og håb for, at rejse ud og opleve verden. 

Dertil må vi aldrig komme – det skal vi gøre alt for at kæmpe i mod.
Det må vi love hinanden.

Heldigvis er vi rigtig mange, der netop værner om de broer – der er mellem Grønland og Danmark.
Når jeg ser ud over salen i dag, når jeg ved, hvor mange der har fundet kærligheden på tværs af Atlanten – så vidner det om, at der er særlige bånd. 

Bånd der heldigvis er skabt i kærlighed og respekt – og ikke kun af fornuft og tvang.
Det skal vi huske!

De sidste to år har jeg været ambassadør for en helt fantastisk dag, som afholdes i maj måned i Madsbyparken i Fredericia. 

“Grønlandsk-Dansk familiedag – brobygning i fællesskab” hvor alle med relation, interesse eller tilknytning til Grønland kan mødes – helt gratis.
Med mad, musik, underholdning og fællesskab på kryds og tværs.

De to første år, er antallet af deltagere fordoblet.
Sidste år var der små 300 gæster – hvilket var mange. I maj i år lagde 600 mennesker vejen forbi.
Både grønlændere og danskere hygger sig sammen. Mange danskere kommer til, lokket af den grønlandske hjertevarme og de mange grin – når grønlændere der ikke har set hinanden længe – bryder ud i gensynsjubel.

Både min familie og jeg glæder os til, at møde rigtig mange gode venner og bekendte i Madsbyparken lørdag d. 23. maj 2020, når traditionen gentages.

Mit håb er, at rigtig mange vil støtte op om projektgruppen “Tænketanks” vigtige initiativ, så vi sammen kan nedbryde myterne, der måtte være om hinanden.

Jeg lover, at jeg både i mit daglige arbejde som uddannelsesvejleder og i mit politiske hverv i Vejle Byråd, fortsat vil kæmpe for, at vi ser potentialet i alle mennesker og viser respekt for den enkelte.
Det gælder, hvad enten man kommer fra Herning, Aleppo eller Ittoqqortoormiit.

For uanset om den enkeltes udgangspunkt er Vejle, Oslo eller Uummannaq, så må vi ikke knuse de drømme og håb, den enkelte har med – fordi vi alene stirrer os blinde på udfordringerne.

Kære alle

Vi kommer ikke uden om det – vi nærmer os med hastige skridt en af de smukkeste måneder i Grønland – Julemåneden. 

Det er også den måned, hvor savnet til Grønland, og dem man ikke er sammen med, naturligt bliver ekstra stort for rigtig mange. 

Afstanden føles pludselig enorm til familie og venner, der sidder på den anden side at den store Atlant. 

Savnet – efter sneen, den grønlandske proviant, polarmørket og nordlyset – kan sende selv den stærkeste i knæ. 

I skal vide – jeg forstår jer.

Da jeg stod her sidste år, fortalte jeg, at jeg sammen med min familie, skulle holde jul i Ilulissat.

En drøm vi havde skabt sammen – en drøm vi ville forfølge sammen.

Uden at vide, hvad vi egentlig kunne forvente, rejste vi op til vintermørket d. 20. december. 

Hvor var det smukt – hvor var det helt ubeskriveligt stemningsfyldt.  

Alt det vores grønlandske venner havde fortalt om julen i Grønland – kunne ikke beskrive, den oplevelse det var. 

Der var sne, de smukke grønlandske julestjerner der lyste op i mørket, tid til samvær. 

Vi spiste friskbagte boller i lyset fra stearinlys om morgen.
Vi klippede julepynt, læste og spillede spil. Tiden sammen føltes dejlig og der var ro.

Kort sagt, vi oplevede en julestemning, som man kun kan savne, en grå og mørk decemberdag i Danmark – hvor juletravlheden bare er anderledes stressende. 

De få timers lys vi havde, blev brugt på gå ture – og at lede efter grødris, der var udsolgt! 

Som Lunte fra Nissebanden ville have sagt det – “Der er ingen grødris i Grønland”

Vi fik ris – for vi byttede os til risene, med noget vi havde for meget af.
På grønlandsk vis!
Så jul blev det – og en meget særlig en af slagsen.

Juleaftensdag gik vi alle til den smukke Zions Kirke – og vi var velkomne!
I klar frost og med kirkeklokkernes ringen. Lige som i dag, lød de smukke grønlandske salmer.

Lige der, da alle i kirken i stilhed rejste sig op til salmen Guuterput – og mange tårer løb i savnet til dem der ikke var. 

Lige der – vil jeg gerne indrømme, at jeg klemte Anitas, min kones hånd, selv fældede en tårer eller to – og følte mig lykkelig.
Qujan

Vi har rejst til Grønland med vores børn, og dermed åbnet en ny verden for dem.
Men vi er slet ikke færdige.

Vi har så mange steder og forskellige årstider vi stadig drømmer om at få lov at opleve i Grønland. 

Ja, vi har mange mennesker og mange smil, vi endnu ikke har mødt, og vi har endnu flere historier som vi ikke har hørt endnu.
Så vi kommer igen.

Anita og jeg har sat os som mål, at vi gennem vores rejsehistorier, vil fortælle andre børnefamilier om, hvor berigende et land Grønland er at rejse i som familie. 

Kære alle
“Nu daler fred til jorden ned og fryd i hjerters gem”

Jeg ønsker for jer alle her – og alle i Grønland, at I må få præcis den jul som alle fortjener. 

En jul med den ro og den nærhed der er så vigtig.

For nogen er julen en meget svær tid – dem skal vi huske at tage hånd om – så også de mærker den fryd og fred, som er selve julens budskab. 

Må vi passe på hinanden, og på alt det særlige vi har sammen, når vi mærker rigtigt efter.
Det der skaber båndene mellem vores lande. 

Det er mit juleønske.

Tak til alle der både i Grønland og I Danmark hver dag arbejder for, at skabe bedre vilkår for børn, unge og de udsatte grupper med grønlandske baggrund. Arbejder for at give dem et håb for fremtiden. 

Det kræver mod og vedholdenhed – og det kan ikke påskønnes nok!

Tak!

Jeg vil benytte lejligheden til at sende mine allerbedste julehilsener til Kevin, Hansina i Ilulissat, de unge på efterskolen Villads Villadsen, og Nadia i Qasigiannguit.
Tak for gåturen i din smukke fødeby Nadia og fortællingerne.
Dem vil jeg huske.

Til Paninnguaq, Angerla og Steffinnguaq og Nils Karl i Sisimiut, Eli og Regine i Nuuk, Jarina i Aasiaat og Otto Peter i Qaqortoq skal der også lyde en dejlig og kærlig tanke.

Husk at alle I unge er Grønlands fremtid – og fremtiden er jeres. 

Rank ryggen – I har al mulig ret til at være stolte.

Fra min familie og jeg, går vores bedste tanker og ønsker om en god juletid til Regine og Jacob i Akunnaaq. Vi tænker stadig tilbage på vores dejlige besøg. Vil I sende vores julehilsner til alle i den smukke bygd og give Karla og Frantz et kram, når I ser dem. 

Også en stor hilsen til Mariane og hendes familie i Aasiaat.

  • Til min søns store helt, fangeren Karl i Ilulissat og hans fantastiske Atsa. 

Tak for jeres altid utømmelige gæstfrihed og hjerterum.

Tak til alle hvis vej, min familie har krydset på vores rejser og ikke mindst til vores gode grønlandske og danske venner – i Grønland og i Danmark – Takuss.

Juullimi pilluaritsi

Glædelig jul