#Aluu

Foto: Morten Skovlund (c)
Foto: Morten Skovlund (c)

Aluu – Hej på grønlandsk

Gennem de sidste to år har jeg haft den fornøjelse af, at få lov at sige “Aluu” til rigtig mange grønlandskfødte – både her i Vejle, i Danmark og i Grønland. Men også betydningsfuldt, at mange er begyndt at sige “takuss” – på gensyn, når vi skilles.

For mig har det været en stor berigelse, at få lov at stifte bekendtskab med det grønlandske folk, kulturen og det storslåede land.
Indtil for to år siden, var mit kendskab til alt dette begrænset til historier, udsendelser på tv og desværre også de mange myter og fordomme, som mange grønlandskfødte dagligt må kæmpe med.

Gennem mit arbejde som vejleder, har jeg mødt mange af de unge fra Grønland, der desværre har så svære vilkår, når de flytter til Danmark. Det gør ondt og se, at unge mennesker, der i udgangspunktet ikke er udsatte når, de sætter sig i Danmarksflyet i Kangerlussuaq Lufthavn, desværre alt for ofte bliver det, når de ender i eks. Vejle.

Derfor har jeg både arbejdsmæssigt, og i særdeleshed privat, sagt “Aluu” til de godt og vel 500 personer med Grønland i hjertet i Vejle Kommune, og intenst sat fokus på at skabe bedre vilkår og muligheder. (Du kan læse mere i artikler skrevet om arbejdet. Det kan du her)

Der er langt vej endnu, men det meget positive er, at det er lykkes at rykke Vejle Kommunes fokus. Et fokus der nu er mere forbyggende, end den alt for gængse symptombehandling.

Jeg håber, at endnu flere i Vejle Kommune vil kende ordet – Aluu, og mærke hvilken glæde der er i at blive mødt med smil på gaden :o)

På jobswop med mening

I efteråret 2016 fik jeg med Det Grønlandske Selvstyres og Vejle Kommunes store hjælp, muligheden for, at komme på jobswop til Aasiaat og Ilulissat i Nordvestgrønland i 14 dage, via mit arbejde i Vejle Kommune.

Inden da var to grønlandske vejledere, Mariane og Atsa, på 14 dages besøg i Vejle, hvor de fulgte en kollega i Jobcenter Vejle og mit arbejde.
Formålet var, at skabe en større gensidig forståelse af, hvilke vilkår de unge, der rejser til Vejle/Danmark, møder. Vilkår der er så meget anderledes, end det de kender. Men i lige så høj grad også at give os professionelle et indblik i, hvad de unge rejser væk fra – og ofte savner.

Det har givet et helt nyt perspektiv for mig som menneske – både i min arbejdsmæssige tilgang og i mit livssyn generelt. For det aftvinger respekt, at blive underlagt naturens luner, fra første gang man sætter foden på grønlandsk jord. Og det giver perspektiv, når man i mødet med storheden i mennesker og natur, pludselig føler sig så ubetydelig lille.

Oplevelsen kan ikke beskrives – Dog gjorde jeg et forsøg undervejs på min Facebookside

Illustration Dúi Róbertsson
Illustration Dúi Róbertsson
Miki og Eli - Foto: Ruth Jeremiassen

Vi har et særligt ansvar!

Danmark har et særligt ansvar over for Grønland og grønlandskfødte i Danmark!

Naturligvis har den enkelte et meget stort ansvar.
For mig at se, kan det ikke passe, at hvis et menneske, der forlader Grønland som “ikke udsat”, meget kort tid efter ankomsten til Danmark ender i gruppen “udsatte borgere”.
I mit arbejde har jeg alt for mange gange oplevet, hvor demotiverende det er for unge, ikke at blive mødt med forventninger og krav – mest af alt fordi fordomme og misforstået “omsorg”, gør os berøringsangste. Sammen med forventninger og krav, skal der naturligvis være realistiske muligheder for at få succes.

Selvom personer født i Grønland er danske statsborgere, er det ikke ens betydende med, at de blot lander sikkert i Danmark. Ofte glemmer man, hvor enormt stort landet er, hvor store forskelle der er internt i landet mellem Syd- og Nordgrønland og Øst- og Vestgrønland.

Kendsgerningen er også, at alle har noget at byde ind med, også til Danmark, hvis vi tør udfordre dem og spørge ind til deres drømme. Det gælder, hvad enten der er tale om mennesker fra Vestbyen i Vejle, Damaskus i Syrien eller Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i Grønland.

For Danmark har et særligt ansvar over for denne gruppe af borgere!

(Billedet er af to af de seje grønlandske unge – Miki og Eli, der er blevet en bærende del af ejendomsservicelinjen på Vejle Produktionsskole. Dygtige håndværkere, dejlige unge)

Grønland i hjertet

Der er ingen tvivl om, at jeg har fået Grønland helt ind i hjertet – Jeg blev ramt af Grønland.
Da jeg var i Nordvestgrønland i november, gik jeg en sen aften under en klar stjernehimmel og oplevede pludselig at jeg stå under flammende nordlys.

Lige der gik det op for mig, hvor heldig et menneske jeg var. Heldig at få en så unik oplevelse med mig i livet, at blive beriget. En så stor oplevelse må jeg dele med resten af min familie. Derfor er vi ved at spare op til, at vi i 2018 kan komme op sammen og opleve det store land mod nord.

Mens jeg gik under nordlyshimlen, gik tankerne, mod alt det jeg havde oplevet – Det kom der digtet – Takuss Kalaaliit Nunaat (På gensyn Grønland) ud af.

Takuss Kalaaliit Nunaat - Morten Skovlund - Ilulissat november 2016 (c)